Focus på SYLAB Projektet. Spisning og efterfølgende Generalforsamling. Torsdag den 22. september var Textilforeningen på besøg på Claire i Ikast. Direktør Nikolai Hust fortalte om firmaets spændende udvikling siden Claire startede i 1975. Claire laver dametøj og børnetøj, og stadig med stor fokus på design. Sønnen Nikolai Hust står for børnetøjet og senior Anders Hust, som startede firmaet, står for dametøjet. Claire har over 200 ansatte og der lægges meget stor vægt på social ansvarlighed.
Claire har siden 2012 været certificeret med SA 8000. En spændende rundvisning i den kæmpestore virksomhed. Claire er partner i det nye SYLAB projekt og Claire lægger lokaler til. Firmaet forventer at megen kreativitet skal komme ud af projektet. Direktør Betina Simonsen fra ”Lifestyle & Design Cluster” fortalte om SYLAB projekt og efterfølgende var vi i workshoppen hvor de 13 iværksættere flittigt blev udspurgt om SYLAB projektets ide og muligheder. Faglærer fra Teko Jonna Nytoft Lindberg, konsulent og leder af SYLAB-systuen, fortalte om den praktiske del af projektet. Der var demonstration af projektets sy robot. Efter en lækker buffet og en masse snak, både socialt og fagligt, blev Textilforeningens årlige generalforsamling afholdt.
Referatet af generalforsamlingen kan læses her på hjemmesiden. Der var 50 deltagere. Textilforeningen siger tak til Claire for gæstfrihed og for et spændende besøg. Ligeledes tak til SYLAB’s iværksættere.
ST/ 2016